Fremtiden - nu bliver det sjov at være faresymbol
  • Foreningen har erkendt situationens alvor og har søgt hjælp hos EU. Her fornemmede man straks problemets omfang og sendte en ekspert til hjælp. Eksperten har kigget grundigt på faresymbolernes identitet, stil og image og er kommet op med et nyt look. En make-over, som bliver et farvel til den markante orange farve og afløst af et mere stilrent udtryk med rød kant og hvid baggrund. Farvevalg, design og stil er nøje udvalgt i dialog med en række af de største stilskabere verden over. Og selvfølgelig i dialog med symbolerne selv. Det nye look er skræddersyet til at give faresymbolerne et brag af et comeback.

    Der er sat gang i en storstilet plan for symbolernes forvandling, og i løbet af de næste år, vil alle symbolerne skifte udseende. Det er ikke sikkert at symbolerne kaster sig ud i forvandlingen med det samme. EU har givet dem indtil 2017 til at fuldføre forvandlingen – så har de lidt tid til at vænne sig til tanken. Her kan du se en oversigt over det nye symboldesign.

    Skema der viser at symbolerne ændrer udseende
    Lokalirriterendes nye look

    Det viste look er Lokalirriterendes. Et klassisk superheltelook om man vil. De største superhelte gennem tiden har deres eget logo, og det skal også være drivkraften i Lokalirriterendes nye dragt. Lokalirriterende var i begyndelsen usikker på, om han kunne bære det slagkraftige udråbstegn. Om det var for voldsomt, og om han havde krop til det. Men efter samråd med en coach har Lokalirriterende fået blod på tanden og bliver dag for dag gladere og gladere for den nye stil.

    Se filmen: DE OVERSETE - FREMTIDEN !

    Skema der viser lokaltirriterendes transformation

    Fra operationen
    Billeder fra operationsstue, hvor lokaltirriterende ændrer udseende

    Lokalirriterendes operation var vellykket. Det gjorde ondt, men Lokalirriterende er lykkelig for sin skikkelse. Slagkraftig og fræk med masser af blikfang. Han glæder sig til at træde ud i rampelyset igen.

    Læs mere her.

    tracking